Forestillingen om et ukompliceret med en mand Helle Helle

Сумата се прибавя директно в кошницата

8.00лв

Susanne sad i bilen og dunkede sig selv oven i hovedet. Det var lillejuleaften om morgenen. Det sneede.

Traeet var pyntet. Badevaerelset ordnet. Det var kun anden og mandelgaven, som manglede.

Hun havde vaeret den forste kunde i brugsen. Men da bun stod ved kassen, havde hun opdaget, at hun havde taget sin yogapose med i stedet for handtasken, hvor pengepungen la. Hun havde grinet af sig selv. Kassedamen havde grinet. — God jul, havde brugsuddeleren rabt efter hende, da hun gik. — Jamen, jeg kommer tilbage efter min and, havde hun svaret.

Hun dunkede sig selv oveni en gang til for den bemaerk-

ning.

Hun lod bilen ga i tomgang ude foran doren og gik ind efter sine penge. Der var stadig stille i lejligheden. Kim spv. Han var gaet sent i seng. Hun var vSgnet nogle gange og havde hort ham rumstere i kokkenet.

Hun gik ind i stuen efter sin taske. Den IS under sofaen.

Telefonen ringede, og hun tog den. Det var Bo fra New Zealand. Han havde ISnt en mobiltelefon af en bartender. Der var en masse larm i baggrunden og noget, der lod som et elektronisk spil.

De onskede hinanden glsedelig jul. Hun lagde roret fra sig og gik ind for at hente Kim.

Han la pa ryggen i sengen. Hans ojne var abne, og der var no get skaevt ved hans mund. Hun stod ved fodenden. Det hvide lys faldt ind gennem vinduet og ramte hans fodder. Fodderne stak uden for dynen.

- Na, du er vagen, sagde hun. - Det er Bo i telefonen. Han sidder pa en bar.

Bagved hortes den elektroniske lyd fra telefonroret inde i stuen. Bag denne lyd bilens tomgang ude pa vejen.

- Taenk, jeg tog min yogapose med op i brugsen, sagde hun.

Hun blev staende. Hun trak dynen ned over hans fodder. De var kolde og forkerte.

- Kim, sagde hun, men der var ikke laengere noget liv i ham, han trak ikke vejret.